Beskrivelse
Eksklusiv fadlagret Chardonnay fra Macià Batle, hvor middelhavssolen og den kalkholdige jord giver Chardonnay druen både fylde og friskhed. Vinen er fremstillet i begrænset mængde og repræsenterer husets topniveau for hvidvin.
I glasset fremstår vinen klar og gylden og man mødes af en intens og nuanceret duft af modne citrusfrugter, tropisk frugt, ristede nødder og fine vaniljetoner fra lagring på franske egetræsfade. Smagen er fyldig og cremet med flot balance mellem moden frugt, frisk syre og diskrete fadnoter. Lang, harmonisk eftersmag med et strejf af mineralitet.
Egner sig særdeles godt til fisk og skaldyr, lyst kød, fjerkræ, cremede pastaretter eller som et eksklusivt glas i sig selv.
Anbefalet serveringstemperatur: 10–12 °C.






