Beskrivelse
Denne fantastiske vin produceres udelukkende i år med optimale forhold og viser det enorme potentiale med Mallorcas ældste Mantonegro vinstokke. De dybe rødder på de 70 år gamle vinstokke tilfører vinen karakteristikken fra Ribas’ kalkstensjord og giver kompleksitet og en elegant, fyldig vin. Der anvendes udelukkende de bedste druer, der håndplukkes og gennemgår yderst omhyggelig udvælgelse. Ribas de Cabrera produceres kun i meget begrænset antal og af denne årgang er der produceret 3.600 flasker.
Fremstillet af 77% Mantonegro og 23% Syrah. Andelen af Syrah fra de 25 år gamle vinstokke på Ribas’ marker tilfører yderligere struktur og dybde til denne økologiske topvin. Efter lang maceration lagres Ribas de Cabrera i 12 måneder i nye, franske egefade på hhv. 225 og 500 liter. Vinen er drikkemoden nu og kan gemmes i 10-12 år fra produktionsåret.
Ribas de Cabrera er en overdådig ledsager til grillet kød, vildt eller smagfulde gryderetter. Anbefalet serveringstemperatur: 18-19°.