Beskrivelse
Ribas Sió Negre er en absolut fremragende vin fra en af Mallorcas mest traditionsrige vingårde.
Fremstillet af 60% Mantonegro, 35% Syrah og 5% Gargollassa – alt høstet ved håndkraft, hvorefter de sorteres og udvælges manuelt.
Resultatet er en elegant og frugtig vin med skønne smagsnuancer af mørke bær som modne kirsebær og blomme med en mineralsk base fra den kalkholdige jord – velafbalanceret og med fløjlsbløde tanniner. Kraftfuld og kompleks aroma med moden frugt samt noter af krydderier som muskatnød, kanel, kakao og balsamico.
Ribas Sió Negre er fremragende valg til f.eks. rødt og grillet kød samt modne oste.
Bodega Ribas
Pedro Ribas de Cabrera, stamfader til de nuværende ejere af Bodega Ribas, påbegyndte opførelsen af vingården helt tilbage i 1711. Den familieejede vingård i Consell på Mallorca har dermed mere end 300 års erfaring med vinproduktion videreført til nu 10. generation af dygtige vinmagere i familien Ribas
Druerne fra de omkring 40 hektar vinmarker høstes med håndkraft og udvælges omhyggeligt drue for drue. I kombination med familiens utrættelige pleje af de gamle vinstokke og den elegante fremstillingsproces sikres personlige og elegante vine i absolut topklasse.
På Bodega Ribas er man helt overgået til økologisk dyrkning og så holdbar produktion som muligt. Fra høsten 2016 er mange af vinene også formelt økologisk certificerede.
Læs mere om denne unikke vingård på deres egen hjemmeside:
Bodega Ribas